Sterilisation af mænd

Sterilisation af mænd

Vi foretager sterilisationer, vasectomi, af mænd.
Det er et lille indgreb, der foretages ambulant i lokalbedøvelse.
Det tager ca. 20 min.
Der kræves ingen henvisning fra egen læge.

Indgrebetfortages mod egenbetaling,  kr. 3000,-

Det er muligt at betale via MobilPay eller SWIPP.
Vi tager desværre ikke kreditkort eller dankort.

Før operationen
Barber hårene af pungen og lidt ud til siderne.
Sørg eventuelt for hjemtransport.

Operationen
Indgrebet udføres i lokalbedøvelse. Der kan være et kortvarigt ubehageligt træk i pungen og op i bughulen, når man skal frigøre sædstrengen fra andet væv. Der fjernes et stykke af sædstrengen på begge sider.

Efter operationen
Mod smerter: Mod smerter kan tages almindelig håndkøbsmedicin, fx Paracetamol, Kodimagnyl eller Ibuprofen.

Forbinding: Eventuel forbinding fjernes dagen efter operationen. Trådene i huden opløses af sig selv efter nogen tid.

Restriktioner: Man vil i reglen kunne tage hjem selv uden problemer, men det er altid en fordel at få nogen til at køre for sig.

HUSK: Der skal hos egen læge tages sædprøve 2 måneder efter indgrebet. Der bør anvendes antikonception, til sædprøven er fundet negativ, det vil sige uden sædceller.
Sygemelding: 1-2 dage.

Komplikationer
Det er ikke usædvanligt, at der kommer en blodansamling i pungen, eller at der sker en blodudtrædning under huden på pungen eller penis, som kan medføre mørkfarvning. Dette forsvinder igen af sig selv og er uden betydning.

I sjældne tilfælde kan der opstå en lille knude på den afbrudte sædstreng.

Søg læge: Ved større blodansamling eller tegn på betændelse, dvs feber, varme, rødme og hævelse, skal speciallæge Henrik Møller kontaktes på telefon 50 88 23 94 eller ring 1813.